Forside

Træning

Informationer fra trænings-udvalget om:
træning og kurser mm.

Kommende aktiviteter

Vis kalenderen

Login Form






Glemt din adgangskode ?
Klubmesterskab 2008 Udskriv E-mail
Skrevet af Jesper Lysgaard   
Friday 01. February 2008
Klubmesterskabet gennemføres i 2008 efter et nyt koncept, hvor alle løbere har lige stor chance for at blive vindere. Mesterskabet afgøres i en finale den 26. oktober i Silkeborg Nordskov. For at komme i finalen, skal du have gennemført mindst 2 kvalifikationsløb ud af en serie på 5 løb.

De 5 løb er:

      30. marts i Jelling Skov

      13. april i Stenbjerg Plantage nord for Struer

      27. april i Bjerre Skov ved Horsens

      25. maj i Silkeborg  Vesterskov

      5. oktober i Hjermind ved Bjerringbro

Du må meget gerne deltage i alle 5 løb.

Ved det første løb, du deltager i, får du en km-tid. Km-tiden udregnes som din løbstid divideret med banelængden. Denne er dit ’handicap’ lige som i Golf. Løber du ved de efterfølgende løb bedre end dit handicap, har du forbedret dig, og dit handicap falder. De bedste løbere vil have det laveste handicap. Dit handicap justeres for hvert løb.

Dit handicap ved afslutningen af kvalifikationsløbene er det handicap, som du går ind i finalen med. Finalen afgøres herefter af, hvem der har løbet bedst i forhold til sit handicap. Et eksempel: Vi har to løbere Per og Jan.  De to har løbet således:

 HandicapBanelængde
finale
LøbstidHandicap*LøbstidFinaleForskel
Løbstid finale/handicap

Per

9,60

7,2 km

69,09

69,42

-0,33

Jan

11,17

4,3 km

48,03

44,01

+4,02

*Løbstid hvis man løb til sit handicap. Udregnes som Banelængde * Handicap.

Dette betyder at da Jan har løbet på 44,01, hvor han burde have løbet på 48,03, har vundet over Per, der i dette tilfælde løb ringere end han burde.

Klubmestre

Ved klubmesterskabet findes 2 klubmestre i finalen. Én klubmester blandt kvinderne og én blandt mændene.

Desuden findes to klubcup-mestre. Det er den kvinde og mand, der har forbedret sig mest gennem hele løbsserien. Det måles ved at den største forbedring af handicap set over de løb, som den pågældende har været med til. For at blive klub-cupmester, skal man mindst have været med til 2 løb og finalen.

Deltagelse og tilmelding

Alle kan deltage. Er du letøvet og løber mellemsvær bane, er du én af dem der vil have en god chance for at få en rigtig god placering ved klubmesterskabet, da du har et stort potentiale for at forbedre dig gennem sæsonen. At deltage vil være med til at udvikle dig meget gennem sæsonen. Er du en af dem, der er rigtig erfaren, vil du også have en rigtig god chance. Du har gennem årene vist stabiliteten, og handicappet svinger ikke meget fra løb til løb. Giver du den en skalle og får sat mere struktur på din træning i løbet af året, kan du overraske totalt. Resultatet er nu ikke længere givet. Vi har alle en rigtig god chance for at tilkæmpe os det hæderfulde trofæ. Og i 2008 bliver det rigtig stort. Der er kun én klubmester for hvert køn.

Intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet.

Du melder dig bare til løbet gennem o-service. Så sørger vi for at du er med, og får udregnet handicap.

Hvordan følger jeg med

Handicaps offentliggøres efter hvert kvalifikationsløb på hjemmesiden. Til finalen laves en oversigt, der viser hvor hurtigt den enkelte skal løbe, for at løbe op til sit handicap. Det bliver så meget hurtigt, at se hvem der vinder, og hvilken placering du selv har.

Beregning af handicap

Den enkelte løbers handicap beregnes som et gennemsnit af handicappet for de seneste 3 løb, og det vil altid være det seneste handicap, der skal anvendes.

Regler i øvrigt

Du kan stille op i den klasse/bane du ønsker. Ved finalen skal du dog stille op i den højeste sværhedsgrad, som du har deltaget i ved kvalifikationsløbene. Har du fx løbet en svær og en mellemsvær bane ved to kvalifikationsløb, skal du i finalen stille op på svær bane.

Du skal løbe mellemsvær eller svær for at kunne deltage i klubmesterskabet.

Snyd

Det er selvfølgelig muligt at snyde her også. Hvis man vælger at deltage i to løb, og her løbe langt under hvad man ellers gør, vil handicappet her blive for højt, og man har en ret god chance for at løbe bedre i finalen.  Men det gør man selvfølgelig ikke. Man kæmper det bedste man har lært til alle løb.

Er der alligevel situationer, hvor en løber åbenlyst bruger for lang tid, eller ved ét løb er i et uforholdsmæssigt stort bom, som er usædvanligt for den pågældende løber, har træningsudvalget mulighed for at undlade at lade det pågældende løb tælle med i løberens samlede handicap.

 

Fra træningsudvalget håber vi på en hård og fair kamp.

Rigtig god fornøjelse.

Træningsudvalget
Sidst opdateret ( Sunday 23. March 2008 )
 
< Forrige   Nste >

Information om Findveji.. kampagnen

Prøv orienteringsløb

Løb - når det passer dig
eller
deltag i et træningsløb
(læs mere)

facebook

Who's Online