|
Ved fristens udløb den 15. januar har jeg modtaget 4 forslag. Indstillingerne er nævnt i den rækkefølge de er indløbet.
1. Søren Søgaard Kandidaten er: a en uundværlig del af klubben og dens mangfoldige aktiviteter. a garant for at klubbens medlemmer bliver sat i arbejde en gang i mellem og at alle kan se dette. a en ivrig deltager i de fleste klubtilbud – både omkring det sociale og det sportslige.a er altid villig til at give en hånd med. a vedholdende og a bidrager med sproglig fornyelse og underfundige bemærkninger – såsom ”det er noget skrammel”. 2. Karsten Kristiansen Han har gennem årene været indstillet mange gange uden at opnå titlen. Det vidner om, at han gennem årene har udført et stort arbejde for Herning OK. Altså skal titlen gives for en mangeårig positiv indsats.P.t. sidder Karsten i klubbens kommunikationsudvalg.Han har det store og vigtige arbejde at bestyre klubbens hjemmeside.Han har i flere perioder stået for redigering af klubbladet.Utallige er de gange han har stået for beregning og tilmelding ved klubbens større og mindre løbsarrangementer.Ofte har man set Karsten med sav og hammer i hånden, når han har stået for opbygningen af en stævneplads. Altid med et smil og en lun bemærkning.Når hertil lægges at Karsten er en beskeden fyr, der aldrig gør opmærksom på sig selv, bliver præstationerne endnu større.Et dejligt menneske, der fortjener at blive årets medlem. NB: Lige en lille historie om Karstens legendariske tålmodighed. Et mere tålmodigt menneske skal man lede længe efter. Det oplevede jeg til DM-stafet, hvor Karsten som så mange gange før havde et stort ansvar i forbindelse med etableringen af stævnepladsen. Først hjalp jeg og et par andre Karsten med at rejse telt til børneaktiveringen og børnebanerne. Karsten samlede alle stængerne på jorden, men havde vist en stang i overskud. Det resulterede i at vi andre skilte alle stænger ad for at se, om Karsten nu havde sat 2 til 2, 3 til 3 osv.. Og det havde han selvfølgelig. Med en engels tålmodighed og uden at sige et eneste gnubbet ord, startede Karsten bare forfra. Endelig var teltet rejst og vi regnede egentlig med at vi var færdige, men nej, Karsten og hans hjælpere fortsatte med at rejse 3 store militærtelte, men nu havde vi lovet ikke at skille hans stænger ad igen. Da vi var færdige kunne vi se Karsten fortsætte med hammer og søm et andet sted på pladsen, stille og rolig og uden de store armbevægelser, men med et charmerende og vindende smil. 3. Jesper Lysgaard Jesper har gennem rigtig mange år været et aktivt medlem af orienteringsklubben. Han er åbenbart født med det særlige gen, som også mange af klubbens øvrige medllemer er, at vil du nyde noget, må du yde noget. Derfor har det vel altid ligget til Jesper, at ivolvere sig i klubbens aktiviteter. I de sidste par år, har Jesper bl.a. været medvirkende til, at klubbens løbetræning er blevet effektiviseret. I 2009 har Jesper på forbilledlig vis været ansvarlig for den edb-mæssige side af vort påskeløb. Her tænkes specielt på den del, som løberne direkte kommer i kontakt med, så som modtagelse af tilmelding, udfærdigelse af såvel startlister som resutatlister og ikke mindst gennemførelse af målregistreringen af de ca. 2000 løbere, der hver dag passerede målstregen. 4. Kim Gottlieb Jeg vil gerne indstille klubbens tidligere formand Kim Gottlieb til hæderen som årets medlem 2009 i Herning Orienteringsklub. Kim har udført et stort arbejde i klubbens bestyrelse igennem mange år. Kim var i mange år klubbens formand. En periode der var præget af udvikling af klubben og mod til at afprøve nye tiltag. Med Kim ved roret i klubben var der fokus på det brede samarbejde, samt at flest mulige af klubbens medlemmer deltog aktivt i klubarbejdet. Udover bestyrelsesarbejdet har Kim været banelægger til flere store løb. Blandt andet til publikumsløbene ved WOC 2006. Ved flere lejligheder har Kim været stævneleder ved klubbens åbne løb, hvor han med sit organisationstalent har sørget for velgennemførte stævner med høj kvalitet. |