Forside

Træning

Informationer fra trænings-udvalget om:
træning og kurser mm.

Kommende aktiviteter

Vis kalenderen

Login Form






Glemt din adgangskode ?
Dansk Mesterskab til Herning Orienteringsklubs damer. Udskriv E-mail
Skrevet af Bodil Schulz   
Monday 10. September 2007

Guld og 21 minutter ned til nr. 2 var facit efter de danske mesterskaber i orienteringsløb, der blev afviklet ved Møns Klint.

På forhånd var holdet bestående af Bodil Schulz, Gitte Isen og Lucia Aagaard spået en god placering i D45, men at sejren skulle blive så stor som 21 minutter havde ingen ventet.  – Efter at vi for 14 dage siden blev jysk-fynske mestre var selvtilliden i top, men vi regnede med at vi ville får det svært, da mange af de andre klubber stillede med rigtigt gode hold, udtaler den løbende formand Bodil Schulz efter at sejren var sikret. Storsejren blev grundlagt allerede på første tur, hvor Bodil Schulz kom i mål som nr. 3 kun tre minutter efter det førende hold, men 12 minutter før det topseedede hold fra Silkeborg. På anden turen bragte Gitte Isen holdet i front med en stabil og sikker præstation i det kuperede og vanskelige terræn. Gitte var hurtigst på anden turen med 6 minutter ned til den anden bedste. Til slut kunne Lucia Aagaard med dagens hurtigste tid løbe sejren hjem.

På herresiden havde Herning Orienteringsklub et hold med i klassen H50. Holdet bestående af Ole Andersen, Hans Jørgen Vad og Torben Isen kom i mål på en 4. plads efter tre gode løb.

Herning Orienteringsklub havde yderligere to hold med i den åbne klasse. Bedst klarede ungdomsholdet med Kristian Vad, Julie Vad og Søren Schulz sig med en placering som nummer 7. En rigtig god præstation set i lyset af, at det var første gang, at Søren Schulz var ude på et løb i kategorien svær.

Lucia Aagaard fik søndag endnu en medalje.

Ved de individuelle mesterskaber søndag blev det til en sølvmedalje til Lucia Aagaard i D45-klassen – et rigtig godt resultat i det stærkt kuperede terræn. – Jeg er utrolig glad for min sølvmedalje udtaler Lucia Aagaard – jeg lavede mange fejl undervejs og fandt aldrig rigtig glid i mit løb, men de øvrige løbere, løb heller ikke optimalt. I samme klasse blev Bodil Schulz nr. 7 og Gitte Isen nr. 15

Klubben havde ved de individuelle mesterskaber 4 ungdomsløbere til start, og her blev Julie Vad nr. 19 i klassen for piger indtil 14 år og storebror Kristian blev nr. 18 i H18. I D18 gennemførte Anne Lysgaard Schulz sit første danske mesterskab som nr. 15.

På herresiden blev det til en 10. plads til Ole Andersen i H50 og en 56. plads til Torben Isen i H55.

Sidst opdateret ( Monday 10. September 2007 )
 
< Forrige   Nste >

Information om Findveji.. kampagnen

Prøv orienteringsløb

Løb - når det passer dig
eller
deltag i et træningsløb
(læs mere)

facebook

Who's Online

Vi har 2 gæster online