Kommunens bedste orienteringsskole fundet
Skrevet af Asger Kristensen   
Thursday 07. September 2017

Pressemeddelelse fra Herning Orienteringsklub  

Lind skole ny kommunemester i skoleorientering 

Det var en flok glade elever og deres stolte lærere fra Lind skole der kunne modtage vandrepokalen som årets bedste skole.Det skete efter at 500 elever fra ni skolers 5. og 6. klasse havde kæmpet bravt om at blive kommunens bedste orienteringsskole ved onsdagens Naturløb i Sdr. Anlæg. 

8 forskellige baner kunne klasserne vælge mellem. Klassens bedste tid på hver bane talte i den samlede beregning og samtidig var der guldmedaljer til de otte banevindere.

Resultater:

1.      Lind Skole                                     5 timer 51 minutter

2.      Hammerum Friskole                     5 timer 57 minutter

3.      MKF                                              6 timer 05 minutter

4.      Skarrild Skole                                6 timer 06 minutter

5.      Højgaardskolen                            6 timer 18 minutter 

Bane- og guldmedaljevindere:

Bane 1: Mie og Hanna, Højgårdskolen

Bane 2: Simon og Stefan, Højgårdskolen

Bane 3: Siw og Malou samt Sofie og Clara, Højgårdskolen 

Bane 4: Emil og Mathias F fra MKF

Bane 5: Lærke, Hammerum Friskole

Bane 6: Noah og Anton, Lind skole

Bane 7: Jasmina og Emma, Skarrild Skole

Bane 8: Silas, MKF 

Eleverne havde også mulighed for at prøve orienteringsklubbens elektroniske tidtagningsudstyr, når de søgte at blive den bedste i Halvmånesprinten, der som navnet antyder, var lavet rundt om Halvmånesøen i anlægget. Over 400 starter blev det til på den ca. 400 meter lange bane. 

Bedste løber fra 5. klasserne blev Kristian fra Tjørring der bruge 76 sekunder.Akkurat samme tid brugte Mads fra Lind skoles 6. B. 

Som afslutning blev der afviklet en medrivende orienteringsstafet, der gav følgende resultater:

5. klasse:

1. Gullestrup

2. Højgaardskolen 5.A

3. Højgaardskolen 5. B

6. klasse:

1. Midtjyllands Kristne Friskole 6.B

2. Lind Skole 6. A

3. Lind Skole 6.C 

”Nu bliver det spændene at se, om anstrengelserne giver et par nye medlemmer”  lød det fra Ungsomsudvalgets formand Kim Schmit ved afslutningen på dagen. ”Der er i hvert fald mange af jer elever, der virkelig har vist talent for orientering.”

Det var Herning Orienteringsklub som stod for arrangementet i samarbejde med Dansk Orienterings-Forbund og NordeaFonden.Klubbens næste løb foregår i Haunstrup kullejer på tirsdag.

Kæmpeknus fra Kim S og Asger for en fremragende indsats på dagen til:

Bitten, Henriette og Inger samt Bjørn, Erik D, Frants, Kaj K, Leif B, Søren A og Torben I

  
Sidst opdateret ( Thursday 07. September 2017 )