Herning City - med mobiltelefon
Skrevet af Kim Hyldgaard   
Wednesday 06. June 2012
    
Kort med turen i A3-format     Det Store Guldkup 
                      
Android      Link til Google Play  
Symbian      Link til TravelTales.dk 
iOS (iPhone)Link til App Store 

  
   
   
   
   
    

 


    

Beskrivelse af turen

Forhistorie

Vi er i starten af 1900-tallet. Vi befinder os på torvet foran den nyligt åbnede ’Hedebanken’ i Herning midtby.
Klokken har lige passeret midnat...
Den store dobbeltdør i banken bliver flået op og to maskerede mænd kommer ud med store sække over skuldrene.
De kravler op i en firehjulet vogn med to heste foran. Vognen sætter i gang og kører syd ud af byen ad Mindegade. Et spektakulært guldkup har netop fundet sted.
Da vognen passerer banen sætter den farten op, og kører tæt forbi Pontoppidans Mosestation før den drejer og forsvinder ad én af de små hullede veje, der fører gennem Knudmosen. Det er det sidste man ser til guld og røvere, før der pludselig dukker en guldbarre op i Herning denne dag 100 år senere...

Turen 
Tag med på en medrivende fortælling og se om du kan finde resten af guldet. Kan du sætte brikkerne sammen og løse mysteriet om det store guldkup? Fortællingen tager dig med på en rute rundt i Herning midtby til 10 lokaliteter hvor du vil møde forskellige personer, der vil give dig små ledetråde til at løse mysteriet. Hertil kommer 2 ekstra lokaliteter, som du kan finde frem til, hvis du løser mysteriet og finder frem til guldet og en person politiet er voldsomt interesseret i.
Ruten rundt i byen er ca. 2,7 km og hvis det lykkedes dig at finde løsningen og de to ekstra lokaliteter bliver turen rundt ca. 3,7 km.
Du skal have orienteringskortet over Herning City med på turen. Kortet kan downloades ovenfor.
Herudover skal du have en app til din mobiltelefon. Turen er lavet til iPhone, Symbian og Android telefoner. Android og iPhone applikationerne hentes på de respektive app stores. Til Symbian telefoner hentes TravelTales applikationen samt turen 'Det Store Guldkup' på TravelTales.dk. Ovenfor er links til stederne hvor du kan hente applikationerne.

Når du tager turen skal du starte app'en og lige vente til GPS forbindelsen er etableret. Herefter er det blot at følge kortet fra startstedet på torvet i Herning og rundt på ruten indtil du igen er tilbage på torvet. Når du finder en lokalitet vil din mobiltelefon automatisk afspille personens fortælling.
Lokaliteterne kan opsøges i vilkårlig rækkefølge, men du får mest ud af turen, hvis du tager dem i rækkefølge.

God fornøjelse!

Kim Hyldgaard

Sidst opdateret ( Friday 11. January 2013 )